Sex fredericia escort umag

      Comments Off on Sex fredericia escort umag

.

Allige- vel er der en Forbindelse, og det er for den, som vil se paa den politiske Stilling, som denne igjen var paavirket af den militaere, berettiget ved en saadan Anledning ogsaa at medtage, hvad der var forefaldt ved Kongsvinger, mellem Oberstlieutenant Krebs og Generalmajor Gahn, ved Siden af Begivenhederne paa den store Krigsskueplads i Smaa- lenene. Jeg har i et paafolgende Afsnit ogsaa samlet Aktstykker til Belysning af, hvad dersteds foregik — for at vise, hvor slet Stillingen var bleven, medens jeg har villet dokumentere det JVIodsatte for den Hrerafdeling, der stod ved Kongsvinger.

Jeg har nok den Mening, at Carl Johan, da han begyndte de Underhandlinger, om hvilke han holdt sine svenske Omgivelser i Uvidenhed, og som han kun synes at have betroet til Nordmsend og Franskmsend, ikke havde nogen Kundskab om den Ulykke, der havde rammet Gahn ved hans Premrykning mod Kongsvinger. Da de sidste Underhandlinger aabnedes, var denne vel kjendt r og det synes dog ikke urimeligt, at den da har virket til at hseve Modet paa den ene Side og daempe Fordringerne paa den anden Side.

Professor Alin siger S. Mon han ikke ogsaa skulde vaere villig til, ved naermere Overveielse, at erkjende, at denne uthdllighet i nogen Grad kunde vaeret fremkaldt ved, eller ialfald st0ttet gjennem de Efterretninger, som indlob fra de Tropper, som havde seiret ved Matrand? Der er meget i Historien, som ikke i streng Forstand lader sig doku- mentere, men hvorora der dog ikke kan tvivles. Dertil maa det vel hore, at Budskabet fra Matrand har bidraget til at haeve Stemningen i Christian Frederiks Hovedkvarter.

Den uthdllighet, hvorom der tales, bliver nu for 0vrigt isaer at godskrive Kongen. Han var jo den, som personlig forte Underhandlingerne, og hvad der er sagt om Respekt for Nordmsendene, maa altsaa i forste Linie tages til Indtsegt for deres Konge.

At den militaere Stilling var i den Grad slet, som Alin vil gj0re den til, er heller ikke givet. Der er i mine fore- gaaende Skrifter ogsaa pegt paa andre Muligheder, og den afgjorende Kamp vilde vaere bleven tvivlsom nok r naar den var bleven udkjaempet i Defileerne bag Chri- stiania.

Alene at se paa disse Forhold gjennem Bjorlins 28 DR. Briller, er ikke at tilraade. Ogsaa for den anden Part kan der vaere adskilligt at laere af den givne og af kommende Udredninger. Vi komme derefter til et Hovedpunkt i Kritiken. Til en Begyndelse bebreides det mig der, at jeg ikke i rain Samling har medtaget et Par Aktstykker, hvis Til- vaerelse har vaeret mig bekjendt, og som Professor Alin nu savner.

Om den trykkes eller ei, kan vaere lige- gyldigt. Hvad det andet Brev angaar, da maa Professor Alin, som ogsaa S. Det angaar nemlig meget mulig ikke Tanks Sendelse til Christian Frederik. Jeg har Fra Kiel til Moss, S. Et Brudstykke af Brevet er f0rst trykt hos Bjorlin paa anf0rte Sted. Alin aftrykker atter det sarame Brud- stykke, med Tillaeg af to Linier, og forklarer, at Carl Johan deri har meddelt Kongen, at han har havt en Samtale med Tank og overdraget ham des propositions a faire.

Men det er vel muligt, at disse kun vare bestemte for Kommandanten paa Frederiksten. Som Ordene staa, maa det vaere mest korrekt at opfatte det hele Brev alene som sigtende til den f0rste Underhandling, som Carl Johan havde lagt i Statsraad Tanks Hsender, den med Fredrikstens Kom- mandant. Den os vedkommende Del af Brevet lyder: Au moment de me rendre a Frederikstad et de la aupres de Votre Majeste, un homme tres-considerable dam le pays, que favais charge d'aller pres du commandant de FrederiJcshdld, est venu me rendre compte qvHihy-avait des probability pour la remise immediate de la forteresse.

Je Vai charge des propositions a faire. La journee etant a pen pres epuisee, je pariirai demain pour Frederikstad et je me rendrai a bord de Votre Majeste. Dette er Alins Text. Bjorlin har den Afvigelse, at der hos ham staar: Je Vai charge de la proposition a faire.

Forsaavidt man vil paastaa, at de naevnte proposi- tions skulde fremsaettes for Christian Frederik, hliver det paafaldende, at Carl Johan ikke har henholdt sig til, hvad han havde skrevet den 5te August, da han atter den 8de sendte en ny Fremstilling til Carl XIII, hvori han ansaa det hensigtsmaessigt at saette sine Ord meget paa Skruer.

En saadan Modsigelse synes at vaere lidet rimelig. Med et lsengere Mellemrum lader den sig tsenke. Men kun efter tre Dages Forloh at ville give en helt anden Fremstilling, — det vilde vaere meget besynderligt. Som det staar for mig, er Brevet af 8de August trykt i Akt- stykker, S. I Henhold dertil kan jeg heller ikke i Brevet af 5te August, som det nu er offentliggjort, finde noget, som strider mod den Fortolkning, jeg gjor af dette, — at det alene angaar de Forslag, som Tank var bemyndiget til at fremsaette for Kommandanten paa Frederiksten.

En anden Sag er det, at jeg gaar ud fra, at ogsaa Alt, som angik Tanks naevnte Sendelse. I sine store Traek vil det fra mine, i denne Af- handling oftere nsevnte Skrifter, kunne vaere Laeserne bekjendt, hvad der menes ved det, som kaldes Tanks f0rste Sendelse til det norske Hovedkvarter.

Det kan dog vaere hensigtsmaessigt, her i al Korthed at gjentage dens Hovedtraek. Efterat Kongen ved deres Ankomst den 7de August havde erklaeret sig villig til at optage Underhandlingerne, vendte Hount straks tilbage til Carl Johan med forel0big Meddelelse herom. Efter at have hort dettes Mening og erfaret, at ogsaa Statsraadet var stemt for at aabne Underhandlinger, lod han Tank 32 DR.

Denne traf den 9de August Carl Johan, som da havde sit Hovedkvarter i Frederik- stad, og derraed afsluttedes det f0rste, rent konfidentielle Afsnit af de Forhandlinger, som faa Dage senere ledede- til Konventionen i Moss.

Det er dette Afsnit, som betegnes med den her anvendte Benaevnelse, Tanks f0rste Sendelse. Det gjselder da om at unders0ge Sagen ganske rolig. Det er kun et kritisk Sp0rgsmaal, som her skal optages r uden at noget andet, det uvedkommende Hensyn maa indblandes deri. At komme til fuld Klarhed, kan have sine Vanskeligheder.

Umuligt er det ialfald ikke, idet her findes flere gode Hjaelpeinidler. Der foreligger sikre Dokumenter, som byde et Udgangspunkt. Ad denne Vei anser jeg det muligt at naa saavidt, at man kan erklaere, at der fremdeles er bevaret ikke eet, men flere Udkast, der vise, hvilke Forslag det var, som Tank havde faaet det Hverv at fremsaette, — ialfald, at der er en overveiende Sandsynlighed derfor. Af dette Referat fremgaar med fuld Sikkerhed, at Statsraad Tank fra Kronprinsen af Sverige overbragte Forslag af dobbelt Indhold, — at disse dels angik den tilkommende Forening, dels den Vaabenstilstand, som maatte gaa forud for samme.

Om Betingelserne for denne Vaabenstilstand er i Protokollen oplyst, at en. Dette fremgaar ogsaa af de to Breve, som Christian Frederik den 8de August skrev til Carl Johan, og som overbragtes af Tank, da ban vendte tilbage. Af dem sees ligeledes, at der ved den f0rste Forhand- ling baade var Tale om en Forening og om en Vaaben- stilstand.

Da disse Breve begge have Betydning for vor TJnder- S0gelse, for hvilken de sammen med Statsraadsprotokollen synes mig at danne det bedste Udgangspunkt, skal jeg her gjengive dem i nyt Aftryk efter mine Aktstykker, 8. Ma position a la tete du gou- vernement Norvegien m'a dicte la missive ci-jointe; mais puisque Vous avez eu la bonte de m'assurer de Votre amitie des que je Vous montrais de la confiance, il m'est bien essen- tiel de pouvoir charger Mons.

Tank de la commission de Vous assurer, que Vous me trouverez bien dispose a acceder aux moyens qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norvegien, et prealablement redonner la paix au Nord, savoir la cession de Friderichsteen et la remise du pouvoir executif dans les mains de la nation; mais je desire Vous parler confidentielle- ment sur la maniere d'arranger les affaires, qui nous tiennent mutuellement a coeur pour le salut des peuples Scandinaves et qui ne pourront etre mieux traitees qu'a une entrevue r apres treve conclue.

Des que Vous me montrerez les sentimens, que je crois meriter, Voiis pourrez compter sur la sincerite de ceux, que je Vous voue de bien bon coeur en homme loyal et franc, qui na jamais voulu que faire le bien.

La ligne de demarcation serait Grlommen. Le but de cette treve serait l'union a l'amiable. Je n'ai voulu que le bonheur de la nation Norvegienne; je desirerai encore pouvoir y contribuer par des sacrifices personnels. Je desire egalement qu'il puisse etre garanti par les stipulations qui pourraient etre fixees, et qu'une diete seule peut accepter. Une diete extraordinaire sera incessamment convoquee sitot que la treve est conclue. La constitution actuelle servirait done de base a l'union, sauf les modifications que Tassemblee nationale jugerait neces- saires, et qui seront soumises a l'acceptation du Roi de Suede, qui a deja donne a la nation des promesses liberates au sujet de la conservation de ses droits et immunites.

Pour preuve evidente de mon desir sincere de preserver la nation Norvegienne des malheurs d'une guerre desastreuse, je declare positivement vouloir remettre les droits, que la nation m'a conferee avec le pouvoir executif, dans ses mains. Ce n'est que devant la diete que je puis le faire for- mellement.

Je ne puis pas assez exprimer quel prix j'attache- rais a une entrevue avec Vous. Men dette angiver kun Indholdet af det Forslag, der var lagt til Grund for Underhandlingerne, forsaavidt det skulde angaa de politiske Bestemmelser, selve Foreningsvilkaarene. Derimod giver det ingen Oplysning om de Betingelser, der gjennem Tank vare bragte i Forslag med Hensyn til Vaabenhvileu, og det giver os saaledes kun den ene Del.

I dette Brev kan man altsaa ikke vente at finde Besked om alle de Betingelser, som Tank havde faaet sig over- draget at fremssette. Det maa, som nsevnt, i alle Fald be- tragtes som sikkert, at han har medbragt et dobbelt For- slag, der har indeholdt Bestemmelser saavel af politisk som militsert Indhold.

Det kan vaere, at der har fore- ligget to Udkast, og det kan vsere, at begge Dele have vseret sammenst0bte i et enkelt. Kun er det givet, at der har vseret foreslaaet Betingelser af dette dobbelte Indhold.

Vi maa altsaa s0ge videre, og det bliver da natur- ligt f0rst at vende sig til de norske Archiver, hvor det skulde kunne forudsaettes, at der var at finde ialfald et Udkast, som havde vseret benyttet ved Christian Frederiks og Statsraadets f0rste Dnderhandlinger med Tank. Jeg gjengiver det derfor her, i nyt bogstavret Aftryk efter Originalen, med Bibehold af den gamle Signatur. Le Conseil d'Etat administrera le pays, jusqu'a la reu- nion de TAssemblee nationale.

La Nation fixe l'impot par ses representans. Birkeland og Alin have lsest Ordet: Tilbud fra den ud0vende Magt til Fordeel for Nationen. Statsraadet skal bestyre Riget indtil Storthingets Samling.

Kongen, som derpaa atter er overstr0get. Nordmaendenes individuelle personlige Frihed kan ej betages dem uden efter Loven 2. Nationen fastsaetter Paalaeg ved sine Repraesentantere. Jorder og ur0rlige Ejendomme ere ikke underkastede andre Paalaeg, end de som Loven har sanctioneret. Naar Grundloven engang er antaget af Kongen, har Nationen uigienkaldelige Rettigheder. Naar Kongen har antaget Konstitutionen, vil Han ordne den militaire Styrke som b0r blive i Landet, og Kongen vil gi0re sig en Forn0ielse af at vise de Norske sin Tillid til deres Troskab.

Han vil derfor tilstaae dem alt hvad de kunne 0nske, saaledes at Graendse-Faestningerne kunne be- aaettes med Halvdelen af Svenske og Halvdelen af Norske, og Garnisonen bringes til et engang bestemt Antal. Den Norske Armees Officierer og alle andre ved Militair-Etaten Ansatte af hvilkensomhelst Bensevnelse, S0e-Etaten indbefattet, «om ikke 0nske at tiene, skulle vorde pensionerede efter Lan- dets giaaldende Love.

Kongen er sindet, ikke at sende andre Embedsmaend til Norge, General-Gouverneuren undtagen, end Nordmaend, og Hans Majestaet vil, for at give et Beviis paa sin Omhue for dette Rige, udnaevne de 0vrige Embedsmaend blandt de Ind- f0dte, medmindre N0dvendigheden anderledes fordrer.

Fremlagt i Odelsthinget d. Ora dette Udkast har jeg altid forudsat, at det maatte henf0res til Tanks f0rste Sendelse, men da der som naevnt ovenfor S. Nu er det oplyst, at Udkastet er skrevet med Statsraad Tanks Haand. Oin dets Plads i den foreliggende Usekke af Aktstykker kan der ikke lsen- gere naeres Tvivl. Jeg har selv tidligere Aktstykker, S. Imidlertid er denne ikke ganske hensigts- maessig. Dokumentet indeholder nemlig i Gran den Intet, som strengt.

De deri fore- kommende Ddtryk: Den i Carl Johans Archiv til- s bageblevne Redaktion skiller sig derhos vsesentlig fra den. Den angivne Titel for Udkastet er altsaa vildledende. Udkastet giver ingen Oplysning om, hvad der gjennem Tank var forlangt som Betingelse for en Vaabenhvile. I er der anvendt un0iagtige Betegnelser. For at komme til Klarhed om, hvad der var opstillet som de militsere Vilkaar, maa der altsaa S0ges Besked paa andet Hold, uden at man t0r fseste sig ved den Betegnelse, som det foreliggende Dokument har faaet, som om det skulde indeholde Betingelser for den militeere Vaabenstilstand.

Dernaest bliver det at unders0ge, hvorvidt et saadant lader sig paavise — med Sikkerhed eller med Sandsyn- lighed — mellem de 0vrige Udkast fra samme Tid, som nu kjendes. Forinden jeg gaar videre, vil det vsere ntfdvendigt,. Paa Henvendelse til Professor C. Rogberg, der bestyrer det Kgl.

Familiearchiv, om at erholde det ved Tank oversendte Udkast, modtog jeg, antagelig om Hasten , en Afskrift af de to Udkast, der ere trykte i mine Aktstykker S. Tvende svenske Udkast til Betingelser Jor en politisk off militosr Overenskomst. Senere viste han mig den Godhed at sende mig paa Kalkerpapir et Facsimile af nogle Linier, der godtgjorde, at disse vare skrevne med General Camps' Haand, og jeg kunde der- efter i mine Aktstykker S.

Professor Alin oplyser nu yderligere i sin Af handling S. Jeg har ikke seet Originalerne. I Mai hen- vendte jeg mig i Stockholm personlig til Professor Rog- berg med Anmodning om at kunne faa unders0ge, hvor- vidt der ikke i det Kgl. Familiearchiv fandtes endnu flere Papirer, der vedkom Tanks Sendelse. Professor Rogberg sagde, at Intet var i Veien herfor. Men da han selv 42 DR. Af de faldne Udtalelser fik jeg det Indtryk, at uden en saadan forudgaaende Henvendelse vilde det, med min begrsensede Tid falde vanskeligt at udrette Noget.

Jeg reiste til Upsala og gik til Professor Alin, men er- farede der, at denne nylig var reist til Nordsverige. Jeg arbeidede lidt i det Kgl. Familiearchiv, hvor jeg dog ikke st0dte paa noget af Interesse for Tanks Underhand- linger, og maatte derfor udsaette den 0nskelige fornyede Unders0gelse til et senere Bes0g.

Hvad jeg fornemmelig savnede ved min f0rste TJnder- S0gelse, var Adgangen til at kunne sammenholde de for- skjellige Haandskrifter. I Efterskriften til mine Aid- stykker S. Min Tanke var ogsaa, om muligt, at kunne gjengive de forskjellige Aktstykker i Fotolitografi. Denne Tanke er ikke opgiven, men kan dog ikke paa det l0rste blive ud- f0rt. Anstillede Unders0gelser have rigtignok gjort det meget sandsynligt, at disse nu maa vaere forsvundne. En Del deraf synes af hans Son.

Otto Tank, at vaere bragt til Amerika, medens andet kan vsere vandret i Papir- mollen. Alligevel kan jeg ikke endnu bekvemme mig til helt at renoncere paa at gjore ialfald mindre Fund. Hidtil har jeg ikke kunnet afse den nddvendige Tid dertil. Efter denne Digression skal jeg gjenoptage Traaden. Der var altsaa fra det Kgl. Familiearchiv fremdraget to Udkast, der 0iensynlig vare at henfore til de Under- haudlinger, der gik forud for Konventionens Afslutning, og som jeg henf0rte til Tanks forste Sendelse.

Heri er Professor Alin ikke enig. For rait Vedkommende kan jeg dog ikke godkjende hans G-runde, og jeg maa frem- deles holde paa min tidligere Mening, at disse Aktstykker, ialfald for den overveiende Del, datere sig fra Under- handlingernes f0rste Afsnit.

Hvad Professor Alin yder- ligere har fremdraget, forekoramer mig at vsere dels ikke overbevisende, dels endog ligefrem stottende de tidligere af mig udtalte Meninger. Forat Lseserne kunne have dem ved Haanden, skal jeg her meddele dem fuldstsendig. De meddeles med Bibehold af den i Aktstykker, S. Svensk Udkast til Betingelser for en politisk og militser Overenskomst. Si le Prince est de bonne foi 1 Les troupes Suedoises occuperont tout le pays depuis la pointe meridionale du lac Runde? Les troupes nationales Norvegiennes rentreront de suite dans leurs provinces respectives.

II ne restera sous les armes que les troupes inrolees connues sous la denomination de varfvade et les reg B d'Aggerhuus et de Sunnanfjeld. Aucu- nes de ces troupes ne depasseront la ligne de demarcation stipulee dans Particle. Svensk Udkast til Basis for Underhandlingerne. Les fon ctionn aires civils et militaires soit Norvegiens ou etrangers au pays seront traites avec les egards que leur doit Tautorite superieure ; aucun d'eux ne pourra etre moleste par des opinions emises.

Ceux d'entre eux qui ne vou- 46 DR. Cette declaration faite par le Prince Chretien au peuple Norvegien, le Prince Royal de Suede en fera une de sa cote pour annoncer au peuple Norvegien, quen vertu des pou- voirs qu'iV a regu de son Roi et en son nom, qu'il accepte les conditions contenues dans la proclamation du Prince Chretien. II sera parle du Prince Chretien dans cette proclama- tion avec tous les egards que reclament son rang et sa posi- tion ; il sera annonce dans la proclamation aux Norvegiens y que le Prince Chretien est regarde par le Prince Royal de Suede comme son ami.

I denne Sammenhieng skal endelig efter Aktstpkker t S. Udkastet er skrevet med Tanks Haand, hvad ikke tidligere har vaeret oplyst. Birkeland havde alene opgivet, at det ikke var skrevet med Kongens Haand. Bricka i Kj0benhavn har jeg imidlertid nu modtaget en Gjengivelse af nogle Linier i Ud- kastet, der ere optrukne paa Kalkerpapir af Hr. Archiv- sekretser T hi set. Af Aktstykker, der vedkomme Tanks f0rste Sen- delse til Christian Frederik, hvilke jeg ikke har kjendt, har Professor Alin nil — foruden en anden Redaktion af V, 2, skreven af General Camps og opbevaret i det KgL Familiearchiv — offentliggjort f0lgende: Samtlige disse Aktstykker er trykte som Bilag til bans Afhandling, i Svensk histor.

Jeg skal her f0rst bemserke, at det, efter min Mening, bliver et helt underordnet Sp0rgs- maal, hvem der har Ret i sin Opfatning af den rigtige Plads for Anbringelsen af hveft enkelt Dokument i den lange Rsekke af Aktstykker, som tilh0re de Underhand- linger, der gik forud for Konventionen. Hovedsagen er, at 48 DR. For nservserende kan jeg imidlertid, som allerede naevnt, ikke give ham min Tilslutning i denne Henseende.

Det vilde vsere vidtl0ftigt og kunne give Anledning til Uklarhed, hvis jeg her vilde indgaa paa et Referat af de fremsatte lndvendinger og saa dertil knyttede en Imode- gaaelse.

For Sagens Skyld vil det vaere mere hensigts- msessigt at optage en ny, helt selvstsendig Unders0gelse. Denne knyttes da helt naturlig til Udkast V, 3, a, som ovenfor er gjengivet.

Et JBlik paa dette vil netop vise, at det indeholder, hvad der ikke findes i V, 2, — at det skiller sig fra V, 2 netop i det Punkt, at det in de- holder, hvad vi hidtil have savnet, Bestemmelser om den tilkommende Vaabenhvile. Det er i sin f0rste Del skrevet med General Camps' Haand, og vi vide nu, efter hvad Professor Alin f0rst har oplyst, at denne bar renskrevet andre Dokumenter.

Hvad der af disse Vilkaar findes i den f0rste Del af V, 3, a, der er skreven af Camps, er ulige mere vidt- gaaende end noget andet af de 0vrige Udkast, som bleve nedskrevne, forinden Konventionen kom istand. Et saadant Doku- ment vilde fortraeffelig passe ind i Sammenhaengen; det er netop, hvad der beh0ves for at supplere det helt politiske Dokument, som foreligger i V, 2.

Men dermed er det ikke givet, at netop det, som indeholdes i V, 3, a. Det er det, som nu videre maa unders0ges. Professor Alin mener ganske det Modsatte af mig. Af denne Grund finder han allerede at maatte anse det umu- ligt, at V, 3, a kan vsere et Dokument, der har Sam- menhaeng med Tanks f0rste Sendelse. Hvad der for mig staar som en Grund til at fastholde min Tro paa, at V, 3, a kan datere sig fra de allerf0rste, helt konfidentielle Underhandlinger, — det nemlig, at deri ogsaa indeholdes Forslag om Bestemmelser for en Vaaben- hvile — det bliver for Professor Alin en Grund til straks, paa Forhaand at afvise Tanken derom.

Han finder deri en St0tte for den Mening, han har dannet sig angaaende det rette Tidspunkt for dette Aktstykkes Tilblivelse: Det er mig, som sagt, umuligt at give denne Mening min Tilslutning paa det Grundlag, at V, 3, a indeholder Hist. Forslag til Besteramelser om en Vaabenhvile, og at disse ikke skulde kunne tsenkes fremsatte saa tidlig. Det er jo givet, at Tank har forhandlet om en saadan. Det maa da kunne ventes, at man finder Optegnelser derom. Men disse ere saa faa og staa saa langt fra hinanden, at Beviset, mildest talt, bliver meget svagt Derimod har han ikke taget Hensyn til Vaabenstilstanden og de for den i Udkastet opstillede Betingelser.

Jeg har brugt Udtrykket Vaabenstilstanden. Men derved maa maerkes, at dette Udkast gaar saa vidt, at det endog forudssetter den formelige Afslutning af en saadan som overfl0dig: Foreningen er, heder det, allerede afgjort gjennem den 'Garanti, der er given Sverige af Magterne, og derfor skal enhver Fiendtlighed oph0re mellem to Folk, som for Eftertiden kun b0r have en og samme Interesse. Som det vil sees, er dette en meget vidtgaaende Fordring. Ved at antage den, i den Form, hvori den forelaa, vilde der fra norsk Side vseret ind- r0mmet overmaade Meget.

Den t0r vel ogsaa passe aller- bedst paa Underhandlingernes allerf0rste Stadium. Med Hensyn til de Overensstemmelser, som der skulde vsere mellem Udkast V, 3, a og den endelige Konvention, da er det f0rst at erindre, at Udkastet bestaar af to Dele, skrevne med to forskjellige Hsender. F0lgelig er det meget vel muligt, at disse ere forfattede til forskjellige Tider, og i ethvert Fald kan Udkastet vanskelig vsere udarbeidet i en eneste St0bning.

I den forste og seldste? Del, der er skreven med General Camps' Haand, kan Professor Alin i f0rste Passus paavise, at der ialt er syv Ord, som gjen- findes i den endelige Konvention, nemlig: I nseste Passus er der mere Overensstemmelse. Derimod vil han i jden anden Del, der er skreven af Krigsraad Ulrich, kunne paavise nogle Saetninger, der bedre stemme overens.

Hvis dette skulde bevise noget, da maatte det ialfald f0rst vsere det, at Udkastet er til- blevet til meget forskjellige Tider.

Professor Alin har ikke faestet sig ved Bestemmelserne om Vaabenstilstanden, og han har betragtet Udkastet som et enkelt Dokument, nedskrevet i samme Redaktion, medens det ialfald kan vsere at betragte som to.

Det kan indvendes imod mig, at det norske Stats- raad den 8de August erklserede, at Vaabenstilstanden, som den da var bragt i Forslag, kun indeholdt det samme, som f0r var tilbudt den svenske Regjering; men nu var Akershus ikke tidligere nsevnt i noget svensk Tilbud.

F0lgelig skulde et Dokument, der forudssetter denne Fsest- nings Bessettelse med blandet Garnison, ikke kunne inde- holdes i det Forslag, der forelaa for Statsraadet 8de August. Afgj0rende kan dog ikke dette vsere. Thi straengt taget kan det ikke siges, at Akershus er forudsat overgivet.

Det heder i Udkastet: Les troupes Suedoises occuperont tout le pays. Der kan vsere Forskjel paa occuper og avoir garnison. At fremhseve Ligheder kan vsere et nyttigt kritisk Middel. Men ogsaa Ulighederne faa ved deslige Under- sogelser sin meget vaesentlige Betydning. Ialfald bliver det n0dvendigt at veie Ligheder mod Uligheder.

I den f0rste Del har Udkast V, 3, a netop en Post, der skiller det fra alle de 0vrige. Konvention traeffes der en derfra aldeles afvigende Hedak- tion: La diete sera reunie a Christiania.

Dette er altsaa en noksaa stor Afvigelse, hvad der jo ikke kan f0res som Bevis for Paastanden oin, at der her foreligger et Udkast, der tilhorer et meget senere Stadium, naer ind paa den endelige Konventions Istandbringelse. I Mod- ssetning til Professor Alin tillader jeg mig, som sagt, at fastholde, at det ikke er nok at henpege paa de Punkter, som vise, at der er Overensstemmelser forhaanden.

Ogsaa i Udkastets anden Del kan der S0ges en Veiledning til at forstaa, naar den f0rste er affattet. Denne anden Del indeholder to Afsnit. Overveiende Sand- synlighed taler da for, at vedkommende Passus maa vaere aeldre end dennes Udfaerdigelse.

Andet Afsnit er et Ud- kast til en Artikel af Vaabenstilstanden, svarende til § 5, som den endelig blev vedtagen ; den vaesentligste Forskjel er den, at den mangier Ordene seront semestrees de suite et, der i samtlige de 0vrige Udkast og i den endelige Overenskomst findes indskudte efter: Les troupes nalio- nales Norvegiennes. Maaske kan ogsaa dette tjene som Bevis for. Saaledes bliver det meget rimeligt at formode, at Udkastets Begyndeke kan vaere 1 At her nsevnes de samme Regimenter som i Udkast VI, 3, § 8 skulde ogsaa kunne vaere et Bevis for at henf0re Affattelsen til senest lOde August.

S, , at dets ydre Beskaffenhed ogsaa tyder derpaa, idet Udkastet begynder med de over- str0gne Ord: Disse overstr0gne Ord vare ikke medtagne i den Afskrift, der var mig meddelt, f0lgelig ogsaa ubekjendte for mig, indtil jeg laeste Professor Alins Afhandling.

At de maa have Hensyn til en Meddelelse, som Carl Johan har modtaget om Christian Prederiks Villig- hed til at indlede Underhandlinger, — derom kan der ikke vaere Tvivl. Men der er Intet, som tvinger til at antage, med Professor Alin, at en saadan Meddelelse f0rst skulde vaere kommen til hans Kundskab efter Tanks f0rste Reise, at den skulde grunde sig paa Ytringer, som ved den Leilighed vare faldne fra Christian Frederik.

Det kan vaere fuldt saa rimeligt, at en Ytring som denne: Thi denne Christian Frederiks forhenvaerende Raadgiver var en meget aabenmundet Herre, og det er sikkert, at han har betroet Carl Johan saerdeles intime Sager, og at han endog har refereret for ham, hvilke Samtaler der vare f0rte ved Christian Fre- deriks Taffel.

Carl Johan vidste, forinden han udsendte 54 DR. Saaledes er der al Sandsynlighed for, at netop denne Tanke har vseret fremme hos ham, idet han skulde lade General Camps, sin mest specielle Fortrolige, nedskrive de Grundbetingelser, han agtede at fremholde, naar han vilde aabne Christian Frederik Adgang til at komme til en Forstaaelse og dermed rede sig haederligen ud af alle Vanskeligheder. Det er jo ved saadanne Sp0rgsmaal en vanskelig Sag at fore de helt afgjorende Beviser for den ene som for den anden Mening.

Men idet det er sikkert, at Carl Johan, forinden han udsendte Tank paa dennes f0rste Reise, kjendte sin Modstanders Villighed til at underhandle, og da det derhos er mere end muligt, at netop Tank havde givet ham yderligere Meddelelser derom, bliver det, efter mit Skj0n, kanske mest naturligt at henf0re det her nsevnte Udtryk til den Tid, der gik forud for Optagelsen af den f0rste Under- handling.

At de nsevnte Ord skulde indeholde noget Be vis for, at Udkastet f0rst er f0rt i Pennen, da Carl Johan havde modtaget Tank efter hans Tilbagekomst fra hans f0rste Reise.

Den Opfatning af Christian Frederiks Holdning, som i dem er kommen til Orde, krsever i Grunden ingen anden Forudsaetning end de Meddelelser, som gjennem Stor- magternes Kommissaerer vare komne den svenske Kron- prins ihaende.

I disse ligger der allerede den fornodne Forklaring til, at saadanne Udtryk kunde anvendes, — og saa kan dertil yderligere komme de Meddelelser, som Tank maa have givet i de Samtaler, han havde havt med Carl Johan. Mere behoves ikke i denne Anledning.

Allerede dets uordnede Form, hvori de forskjelligste Ting ere kastede om hinanden, maa blive et stserkt Argument for at henf0re det til Underhandlingernes forste Stadium.

Det er som V, 2 et aldeles raat, ubearbeidet Udkast, som ikke vel kan tsenkes forfattet, efter at man havde udsondret og formuleret de enkelte Paragrafer. Imidlertid har Professor Alin Sv. Nouvelle ligne de demarcation, der viser et vist Slsegtskab med dette Udkast, V, 3, a. Der kan ikke herske Tvivl om, at vi her have foran os Carl Johans endelige militsere Ultimatum, der for ovrigt har den for et Ultimatum eiendommelige Form, at vsere affattet i tre, indbyrdes meget afvigende Alternativer.

Forste Alternativ af dette Ultimatum og den forste Del af V, 3, a byde adskillig Overensstemmelse, og det kunde derfor synes, som om vi her havde N0glen til den fulde Forstaaelse, som om al Tvivl herefter maatte vaere hsevet. Deraf at slutte, at de begge skulde skrive sig fra de samme Dage, turde dog vsere forhastet.

Vi have andre Beviser for, at de endelig vedtagne Bestemmelser ere hentede fra det forste Udkast, som bevislig skriver sig fra den 5te eller 6te August, og som var overbragt af Tank ved hans f0rste Sendelse, uden at vsere medtagne i noget af de mellemliggende Udkast. Har det 56 DR. Det kan endog taenkes at have vaeret en naer- liggende Tanke, at han ved Affattelsen af sit Ultimatum, f0rst vendte tilbage til de Fordringer, han allerf0rst havde opstillet, og paa dem byggede sit f0rste Alternativ.

Under Henvisning til den indre Overensstemmelse, der findes mellem Konventionens § 6 og tilsvarende Af- snit af V, 2 selvf0lgelig sammenholdt med Deklarationen af lOde August , maa jeg altsaa fastholde, at de Lig- heder, der gives mellem Carl Johans Ultimatum og V, 3, a, ikke ere noget Bevis paa Samtidighed.

Videre maa der herfra kunne udledes den Slutning, at de Beviser, Pro- fessor Alin har ment at finde i Overensstemmelsen mellem den politiske Konvention og V, 3, a, for disses Samtidig- hed, ikke kunne holde Stik. Professor Alin har Sv. Men derimod kan anf0res, at en endnu stserkere og endnu mere ioinefaldende Overensstemmelse bestaar mel- lem Konventionen og V, 2, der bevislig senest er ned- skrevet den 6te August, samt Deklarationen af lOde August VI, 2.

Her er det dog umuligt at ville paa- staa, at dette skulde tyde paa, at V, 2 skrev sig fra Underhandlingernes sidste Dag. Kunde dette foregaa i eet Tilfaelde, har det ligesaa vel kunnet ske i andre, og dermed falder ogsaa den stserkeste Grand, som Professor Alin har fremf0rt for, at Udkast V, 3, a nodven- dig maa vsere at henf0re til Underhandlingernes sidste Stadium.

Jeg skal ikke forlange, at det ansees bevist, at V", 3, a er f0rt i Pennen den 6te August. Men det maa dog erkjendes, air de Beviser, Professor Alin har fremf0rt for den modsatte Paastand, at det er et Udkast, som er nedskrevet paa et meget senere Standpunkt af Under- handlingerne, ikke holde Stik. Det eneste, som kan siges om dem, forekommer mig at vaere det, at de gj0re Affat- telsestiden tvivlsom. For mit personlige Vedkommende er jeg tilb0ielig til at gaa meget videre, hvad her nsermere skal angives.

De mest vidtgaaende Fordringer om militsere Ind- rommelser synes dog at maatte vsere de, som f0rst ere fremsatte. Hvad der i den Henseende krseves i V, 3, a, er adskillig mere, end der er opstillet i Carl Johans mili- taere Ultimatum, og da kan der ialfald ikke vsere nogen Grand til at antage dem for samtidige.

Professor Alin har ganske seet bort fra de Grunde, som netop ligge i de militsere Bestemmelser i V, 3, a. Men disse ere lige- saa vigtige for Unders0gelsen som Ligheder og Uligheder i de politiske.

Om dette siger Professor Alin Sv. Men han tilf0ier dog, at inne- hdllet i dessa aktstycken ikke udelukker den Mulighed, at dette Koncept alene udgjor et Forarbeide ved de Akt- stykker, som medf0rtes ved den anden Sendelse, som lOde August afgik fra Carl Johans Hovedkvarter.

For Sammenligningens Skyld vil det ogsaa vsere mest hensigtsmsessigt at aftrykke, efter Professor Alin S. Professor Alin har betegnet Met som et memoran- dum af f. Her kan med F0ie sp0rges: Avant de me decider a Vous quitter, j'ai du tacher de Vous prou- ver que Votre situation comme etat sera sous le E,oi de Suede la meme que vous ayez desire vous meme par votre constitution, et aucunes tracasseries ne seront faites a per- sonnes, et pour les points plus particuliers, je vais avoir une conference avec S.

Je prends la liberte de proposer qu'on voudroit en- voyer d'avec moi des personnes de confiance qui pourroient etre Porteurs 1° d'une declaration formellc de sa Majeste le Roi de Suede et de Norwege, par la quelle sa Majeste accepte la constitution que la Norwege s'est donnee le: Det er altsaa dette Memorandum, Udkast eller hvad man overhovedet vil kalde det, som efter Professor Alin skal vsere det vaesentligste, det mest betegnende af de Papirer, som ere levnede til vore Dage fra Statsraad Tanks Deltagelse i de Begivenheder, som danne Emnet for mervserende Unders0gelse.

Maaske er dog den Sik- kerhed, hvormed dets afgj0rende Betydning er fremholdt, ikke saa absolut, som det ser ud. Det er heri, jeg ikke kan vaere enig. Jeg skal s0ge at gJ0re Rede for de Grunde, som bestemme inig til at forudsaette, at Tanks Memorandum netop maa vaere affattet forinden hans forste Konferenser med Christian Fre- derik. Derved stotter jeg mig til det ovenfor S. Jeg er med Professor Alin enig i, at det af ham fremdragne Memorandum og mit Udkast V, 3, b staa i en n0ie indre Overensstemmelse, og at de maa vaere at henf0re til samme Tid.

Er det ene nedskrevet f0r Tanks ferste Afreise, da bliver dette ogsaa Tilfaeldet med det andet, ligesom deres Overensstemmelse maa medf0re, at dersom det ene er nedskrevet efter hans Tilbagekomst til Carl Johan, da maa dette ogsaa gjaelde det andet.

Men jeg er ligesaa uenig med ham i, at det af ham frem- dragne Dokument, saadan som det nu foreligger, skal indeholde Beviser for, at de to Aktstykker n0dvendig maa vsere affattede efter Tanks Tilbagekomst til Carl Johan.

Saafremt han har draget sine Slutninger efter andre, ikke fremlagte Oplysninger, da er dette noget, hvorom der ikke kan d0mmes paa Sagernes naervaerende Standpunkt. Jeg bygger alene paa, hvad der foreligger, og anser det der- efter for bevist, at min f0rste Opfatning er den rette, at Udkast V, 3, b har foreligget samtidig med V, 2, — at begge tilh0re Tiden, forinden Tank for f0rste Gang havde forladt Carl Johans Hovedkvarter.

Men dette gjengiver jo ligefrem Intimitationen til Udkast V, 2, som bevislig er af Stats- raad Tank og nedskrevet inden hans Afreise paa hans f0rste Mission. Mere korrekt kunde Grundtanken i denne Intimation overhovedet ikke formuleres. Begyndelsen stemmer altsaa med Intimationen til V, 2.

Videre f0lger derefter et andet Stykke, der lige- isaa n0ie stemmer overens med Imitationen i Udkast V, 3, b. Tilsidst foreslaar Tank, at der med ham maatte sendes personnes de confiance, som kunde overbringe visse officielle Erklseringer og Forsikringer i den svenske Konges Navn, hvilke ere formulerede i tre Poster.

Af disse sidstanf0rte Poster ville Lseserne gjenfinde den f0rste saavel i V, 2 som i V, 3, b. Men det vil dog mest vsere vserd at bemserke derved, at den udtryk- kelig har optaget de Ord fra V, 2, hvori dette Udkast skarpest har formuleret Forudsaetningerne for de Foran- dringer, som den norske Forfatning skulde undergaa for at blive afpasset for en fremtidig Forening. I denne Post gjenfindes derhos et enkelt karakteri- stisk Udtryk for V, 3, b: Det kan forbause, at ikke Professor Alin har vseret opmserksom paa denne Lighed, der godtgjor, at det ny- fundne Memorandum n0dvendig maa staa i samme For- hold til V, 2 og til V, 3, b.

Med den er der dog leveret det afgJ0rende Bevis for, at jeg har havt Ret i at hen- fore V, 3, b til samme Tid som V, 2. Videre kan siges, at der i selve Formen for det af ham saa stserkt fremhaevede Memorandum maa ligge en Antydning af, at dette er nedskrevet for og ikke efter Tanks Afreise paa den f0rste Mission til Christian Fre- derik. II s'agit de ce etc. Efterat dette netop var praeciseret ved Tanks Sen- delse, — efterat den f0rste Underhandling netop var f0rt derom, synes det at have vaeret overfl0digt fra Tanks Side da at komme ind paa en Gjentagelse af, hvad der f0r var passeret.

At han efter sin Tilbagekomst paa ny skulde saette sig til at gJ0re Rede for, hvad der var Op- gaven i det 0ieblik, da han drog ud for f0rste Gang, synes dog at have vseret meget overfl0digt. Carl Johan kjendte til disse Forhandlinger, til hvilke han havde givet det f0rste Initiativ.

Hvad skulde overhovedet senere, efter Tilbagekomsten, have bevaeget hans norske Udsending til at indlade sig paa en saadan Explication? Omvendt, kan denne taenkes at vaere meget naturlig til en Tid, da man endnu staar paa det Standpunkt, at der f0rst skal aabnes Underhandlinger, uden at der endnu er taget noget Skridt. Som en allerf0rste Udredning af den faktiske Situation, kan en saadan Explication som den, vi her have for os, have vaeret meget naturlig.

Senere vil den vaere overftedig. I dette Tilfaelde var den saa meget mere overfl0dig? I disse indeholdes ogsaa. Vink, der — ved Siden af, hvad der allerede er anf0rt — maa erkjendes at vise, at Tanks Memorandum er aeldre r og at der, da Christian Frederik skrev dem, har fore- ligget for ham saadanne skriftlige og mundtlige For- sikringer, som de, der tilsidst vare bragte i Forslag ved tredie Post i Tanks Memorandum. Det er altsaa sikkert, at Carl Johan f0r den 8de August har givet denne en For- sikring om sit Venskab.

Deraf kan atter sluttes, at det vilde vaere hoist urimeligt, om Tank efter sin f0rste For- handling med Christian Frederik om igjen skulde have fremsat en Anmodning om, at lade denne faa en Ven- skabsforsikring. Det bliver saa meget rimeligere at drage netop den omvendte Slutning, at Tanks Forslag raaa have vaeret Anledningen til, at der overhovedet blev givet Chri- stian Frederik et Tilsagn af denne Art, og at folgelig hans Memorandum er aeldre end den 6te August, — senest fra denne Dag.

Det er endog sandsynligt, at Udkast V, 3, b her er Mellenaleddet, Medens der i Memorandum'et forudsaettes en Forsikring fra den svenske Konge, er det her Carl Johan, som skal udstede et dertil sigtende Dokuraent.

Af Christian Frederiks Brev sees det da ogsaa, at det var fra Kronprinsen af Sverige, han havde modtaget For- sikringen om, at denne vilde skjaenke ham sit Venskab. Bagefter er der ikke udfaerdiget noget Dokument af denne Art, hvad enten det kunde kaldes declaration eller pro- clamation. Alene i Carl Johans Svarskrivelse af lOde August tales der om hans Folelser som un sincere et veritable ami ; men dette er under Henvisning til Brevene af 8de August, der siges at have frembragt denne Stemning.

Saaledes synes der alene at kunne tainkes en eneste Nainmonhreng mellem disse Skriftstykker: Carl Johan har grebet denne Ide og har V, 3, b buiikt sig den udfert derigjennem, at han udfserdiger en prtuiamation og deri erklaerer, at han, Kronprinsen, be- tmiitnr Christian Frederik som sin Ven. Tank har derefter meddelt dette til Christian Fre- rlurik Horn en mundtlig Forsikring, han var bemyndiget til nt arrive.

Christian Frederik har takket for denne Meddelelse, OK ili-rpaa har Carl Johan i et Brev givet ham en gjen- tiiK'-'i Forsikring om de venskahelige Falelser, hvormed linn lutrefter vilde betragte bam.

Ogsaa dette kunde tyde paa, at det er ned- Nkrnvet forinden Tanks ferste Mission. I det Sted er der gjort Fors0g paa at faa de samme Tanker indf0rte i et Brev. Christian Frederik har da faaet sig forelagt Udkast V, 8 og har derpaa skrevet de to Breve V, 7, a og b.

Det er nu sikkert, at Tank har skrevet V, 8. Dette blev hos Christian Frederik, og kan saaledes neppe senere have afgivet Grundlag for et Dokument som V, 4. Jeg har gaaet ud fra, at dette var skeet ved hans f0rste Sendelse. BJ0rnstjernas Ord lyde saaledes: Le Prince a promi de soussigner la pro- clamation, que V. Naar det haves for 0ie, at det foreliggende Udkast er Grundlag for et Koncept, der senest er skrevet 8de August, synes der ikke at kunne reises nogen Tvivl mod den Antagelse, at V, 4 allerede er medbragt af Tank paa hans f0rste Reise og derefter forel0big er forblevet i Christian Fredriks Vaerge, indtil han nogle Dage senere meddelte det til Statsraadet.

Det nye Udkast eller Memorandum, som Professor Alin har fremdraget, tjener, som allerede naevnt, kun til at bestyrke mig i denne Mening. Det giver netop et godt Bidrag til endnu bedre at forstaa, hvorledes Sagen til en Begyndelse taenktes ordnet. Jeg skal her atter prsecisere min Mening, saaledes som den nu kan komme endnu fyldigere frem, efter Offentliggjorelsen af Tanks Memorandum: Under den f0rste Sammenkomst raellera Carl Johan og Statsraad Tank har denne sidste udarbeidet og frem- lagt sit Memorandum, i hvilket ban har udviklet sine Meninger.

I Henhold dertil er der saa opsat to Udkast, V, 2 og V, 3, b. Af dem er det f0rste af Tank over- leveret Christian Frederik og derefter forblevet i norske Archiver.

Idet det andet kun kjendes i det Exemplar, der er forblevet hos Carl Johan, vides der Intet om, hvorvidt der ogsaa har vaeret et Exemplar desforudeu. Man kan saaledes maa- ske bedst forudsaette, at det bevarede Udkast ikke har vaeret medtaget af Tank paa hans Reise.

V, 2 er altsaa et Udkast, der indeholder de Betin- gelser, hvorpaa Foreningen kunde istandbringes. V, 3, b er et Udkast, der angiver den Fremgangs- maade, ved hvilken man skulde kunne naa saa langt, at der lod sig aabne Underhandlinger. Denne har i sit Memorandum f0rst angivet, hvorledes Betingel- serne, Grundlaget for den kommende Forening maatte opsaettes — og dernsest har han deri forklaret Fremgangs- maaden. Ved sin Afreise har desuden Tank seet sig bemyn- diget til at overbringe Christian Frederik en Forsikring fra Carl Johan om, at denne for Eftertiden vilde anse ham for sin Ven.

Tank bar endvidere overbragt Forslag om en Vaaben- stilstand og han har forhandlet derom. Det kan vaere tvivlsomt, hvorvidt noget af de nu bevarede Udkast helt giver os de Betingelser, hvorpaa Carl Johan den 6te August vilde have denne afsluttet.

Jeg har ment at finde ialfald nogle af disse Betingelser i Udkast V, 3, a. Forel0big skulde — saa maa det have vseret Tan- ken — det for begge Parter Bindende ligge i de offent- lige Kundgj0relser, som de skulde udstede. Christian Frederik vilde imidlertid n0ies med at sende Carl Johan to Breve.

Dette var ikke stemmende med de f0rst fra svensk Side stillede Krav. Christian Frederik havde netop fattet bedre Mod i det 0ieblik, da Tank havde sit Foretrsede for ham. Han havde da modtaget Efterretningen om, at Krebs havde seiret ved Matrand, og at det svenske Korps, der under Generalmajor Gahn befandt sig under Fremrykning mod Kongsvinger, var spraengt og drevet tilbage over Graensen. Det havde ikke vaeret af de store Slag. Paa begge Sider var der til- sammen i Ilden kuu en 4 — Mand.

Men Seiren var fuldstaendig, og den viste, hvilken Karakter Krigen vilde antage, naar der skulde kjsempes i et kuperet Str0g, hvor de norske Tropper kunde optraede i et Terraen, der pas- sede for dem. Der er i det Foregaaende S. At Kampen ved Matrand skal have bevaeget Carl Johan til at afsende Tank og indlede de f0rste Under- handlinger, er kun en Fabel, der alene er opkommen gjennem mangelfuldt Kjendskab til de virkelige ForhokL Men det maa ansees sandsynligt, at Budskabet om denne Seier for de norske Vaaben har virket styrkende paa Christian Frederiks Holdning og givet ham nyt Mod, da Dnderhandlingerne tog sin Begyndelse.

Heller ikke kan det vaere usandsynligt, at Carl Johan har taget Laerdom af, hvad der var skeet ved Matrand, og taenkt sig, at Kampen i Defileerne bag Christiania vilde blive et farligere Arbeide end Opmarschen paa Smaalenenes Flader for an Christiania. Situationen var, efter den 5te August, faktisk bleven noget forandret. Saafremt han havde skullet forhandle med Tank som TJdsending fra den svenske Kronprins, uden at have mod- taget Meldingen fra Matrand, er det meget muligt, at han og Statsraadet havde indgaaet paa mere, end de nu gjorde, og at de fra svensk Side foreslaaede Former strax vare blevne godkjendte, uden vaesentlige Modifikationer.

For at kunne forstaa Begivenhedernes indre Sammenhaeng er det n0dvendigt at medtage alle Momenter, som kunne have havt Indflydelse paa dem. Kampen ved Matrand kom fra den 7de August ogsaa med i Rsekken af disse Momenter. Denne Kamp veiede tungt imod de Krav, der vare stillede gjennem Carsten Tank; den aabnede Udsigter, og den styrkede Modet.

Naar Professor Alin, som f0r naevnt, med Anerkjendelse naevner Nordmsendenes o: Navnlig kan det forstaaes, at han da ikke hastede med at binde sig gjennem en officiel KundgJ0relse, men foretrak at sende to private Skrivelser. Jeg kommer nu til de Bemserkninger, som Professor Alin Sv.

Bjorlin Kriget i Norge, S. Professor Alin finder dette usandsynligt. Un moment aprfo Vembarquement de V. Men dette fortolker han saaledes, at pd for- middagen skal have vaeret antagligen ej sd Idngt fore mid- dagen.

Dette synes at vaere en aldeles vilkaarlig Slut- ning. Saa forklarer han, at Bjornstjerna for at komme til Moss maatte tilbagelsegge omJcring 4 svenska mil, og derfor skal denne, efter hvad Professor Alin vil have det til, ikke kunne have vaeret fremme saa tidlig, at der paa donne Dag i Moss kunde f0res nogen egentlige Under- handlinger. Paa denne Maade er det let at skaffe sig Beviser, naar man selv laver dera. Professor Alins Deduktion hviler i dette Tilfaelde paa to Paastande, af hvilke den ene maa antages at vaere ubevislig, medens den anden er aldeles urigtig.

Afstanden fra Frederikstad til Moss er 35 km. En Forfatter bor ikke gjere sig skyldig i saadanne Feilregninger. Sandsyn- ligvis har han taget tidligere ud. Saettes det, at Afreisen fandt Sted Kl.

Saaledes har der om Aftenen den lOde vaeret meget god Tid til et M0de, der indledede det naeste Afsnit af Underhandlingerne. Professor Alin gj0r i den Anledning en Konjektur, idet han siger, at Dateringen le 11 d'Aoiri er en Feilskrift for le 12 d'Aoid, og dette skal da atter have bragt Bjorn- stjerna til ogsaa at datere et Brev til Carl Johan feil- agtig!

Som det vil sees, en Raekke af Konjekturer, uden paaviselig Nytte. Brevet af lite August er ganske vist overbragt Bjornstjerna om Eftermiddagen den 12te, sam- men med et andet af den 12te. Men deri alene ligger ingen Grand til at paastaa en feilagtig Datering. Saa- ledes bliver det her fuldt bef0iet at f0lge Bjorlin i hans Fremstilling, mod hvilken der paa dette Punkt ikke kan gjores nogen grundet Indvending.

Dermed bortfalder da ogsaa Grundlaget for de videre Slutninger, som Professor Alin har opstillet. Han bygger, som en given Forudsaetning, paa det urigtige Resultat, at de personlige Forhandlinger mellem Christian Frederik og Bjornstjerna ikke tog sin Begyndelse f0r den lite August.

Det kan her ikke vaere paakraevet at gjenoptrykke den Raekke af Udkast, der bestemmer Underhandlingernes Gang.

Generalmajor Bjornstjerna fremlagde, idet han aab- nede Underhandlingerne, et Udkast til en politisk og militaer Konvention. Det er sandsynligvis allerede fremlagt om Aftenen lOde August Der er saa i L0bet af den lite August foretaget en Omredaktion af dette Udkast, som derved deltes i to.

I L0bet af den 12te arbeidede man derefter videre, og en ny Omredaktion blev foretagen, hvorved der frem- kom tre saerskilte Udkast. I mine AMstykker har jeg betegnet disse saaledes: Udkast til saerskilt poli- tisk Konvention, den saakaldte traite, VI, 7: Udkast til saerskilt militaer Konvention, den saakaldte convention d'armistice, samt de for omtalte tre separate Artikler.

Alt dette blev om Aftenen den 12te oversendt Carl Johan, forat han kunde antage eller forkaste det. Den 13de August om Formiddagen sammentraadte det norske Statsraad. For dette kunde ikke vel frem- laegges de Udkast, som vare afsendte til Carl Johan.

I det Sted noiedes Christian Frederik med at fremlaegge de Udkast, der daterede sig fra en forudgaaende Tid, fra den lite August. Disse stod naermere det oprinde- lige Udkast, som Bjornstjerna havde medbragt, og som maa have havt Carl Johans Billigelse. Om disse blev derefter forhandlet melleni Bjorn- stjerna og de to norske Statsraader, Aall og Collett, der i Kongens Sted og paa bans Befaling vare indtraadte som Underhandlere paa Norges Vegne.

Paa denne Dag blev saa Konventionen og Vaabenstilstanden undertegnet. Saaledes har jeg i mine forudgaaende Arbeider an- taget, at Sagerne udviklede sig. Ved denne min Fremstilling gj0r Professor Alin den Indvending, at det ikke var taenkeligt, at Christian Fre- derik og Bjornstjerna, naar de f0rst havde aabnet sine Forhandlinger den lite August, om Aftenen den 12te kunde vaere naaede saa langt, at de havde Udkastene VI, 6 og VI, 8 faerdige.

Jeg har imidlertid ikke sagt y at Udkast V, 8 da var faerdigt. I mine Aktstykker, S. Dette forhindrer ikke Professor Alin fra at debitere, at jeg har ladet 76 DR. Derimod har jeg sagt, at VI, 6 trait e blev faerdigt paa denne Dag. Som den nseste Indvending kommer derefter den, at de Dokuraenter, som den 13de om Formiddagen frem- lagdes i det norske Statsraad, vare de, som jeg har for- udsat vedtagne allerede den lite, nemlig VI, 4 og VI, 5.

Ved disse Forslag har saa Statsraadet gjort sine Bemaerk- ninger, hvorefter to af dets Medlemmer, Aall og Collett, fik sig overdraget at fortsaette Forhandlingerne. Paa dette Punkt har Professor Alin S. Dette er ikke rigtigt, og ligesaa gait, ligesaa vildledende er det, naar Professor Alin gjentagne Gange S. Han siger saaledes, at hele min Fremstilling af.

Jeg har ikke paa noget Punkt bestridt Statsraads- Protokollens Gyldighed. Men jeg har vel troet at kunne supplere den med yderligere Oplysninger ud over, hvad den indeholder. Dette er altsaa f0rst, at Christian Fre- derik til en Begyndelse kun forelagde sit Statsraad et Udkast, der ikke helt repraesenterede, hvad han allerede havde opnaaet den 12te. Dermest har jeg forudsat, at de Udkast, so in fremlagdes, da Bjornstjerna den 13de forhandlede med Aall og Collett, ikke vare nye, tilblevne denne Dag, men at de allerede den foregaaende Aften vare godkjendte af Christian Frederik og Bjornstjerna.

Dette er Oplysninger, som ikke forelaa for Statsraadet,. At gJ0re disse Tillaeg, der forklare Sammenhsengen r er ikke enstydigt med nogen Underkjendelse af Protokol- lens Gyldighed. Naar jeg har kunnet give flere Oplysninger ora, hvad der foregik den 13de, end Protokollen, da skulde dette kun vaere en Fordel.

Protokollen og de bevarede Udkast kunne, som jeg ser dem, meget vel bringes i Overens- stemmelse, for saa gjensidigen at supplere hinanden. Af dette Udkast angik Post 1 — 5 den diplomatiske Konvention. Disse 5 Poster bleve samtlige antagne af Statsraadet. Hej med jer, jeg er i fredericia Vi ses Kh Jasmin. İ want everything with horny women!!!! Snapchat or WhatsApp I dag, kl. User name; Mirosaseno whatsapp kolding aarhus odense vejle fredericia sex lick massage fuck english İ want to sex with women cm 85 kg 33 years old.

Waree Thaimassage Fredericia hos Thaipige I dag, kl. Velkommen til Waree thaimassage. Åbent hver dag fra kl 9- 21 Vendersgade 12 Fredericia telefonnr. Bee og Dowe smuk thaipige i Fredericia I dag, kl. Nyt thai guf i FredericiaBee og Dowe er store bryster og kan kommer i munder.

Mulighed for to pige på en gang. Alt sex er dog med kondom Fransk uden hvis kemien er der. Du kan møde os i Fredericia centrum. Ringe til os og få fræk aftale på Wassana Thaimassage I dag, kl. Velkommen til Wassana Thaimassage i Fredericia Ny op startet med dejlige piger i dejlige omgivelser. Ring til os for at høre nærmere, vi glæder os til at tage imod dig. Utro kone søges ;- I dag, kl. Jeg elsker bløde lår, store bryster der gerne må hænge lidt, og så er jeg rigtig glad for en mis med hår på.

Jeg elsker at flirte, nusse, kæle, massere og at hyggesnakke: Thaimassage i Fredericia I dag, kl. Dejlige, glade og charmerende piger giver god service i hyggelige omgivelser.

Vi har mang års erfaring med Thaimassage. Vi tilbyder Thaimassage, Oliemassage, Afslapnings massage, og meget mere. Ægte gentleman søger fræk kinky elskerinde i Horsens-området. Billeder er inde i annoncen: Mega sød flot fyr fra Horsens søger en fræk tøs til sex ; Jeg er høj, 33 år gammel ikke-ryger og halv muskuløs af bygning: Jeg er altid nybadet og velduftende og selvfølgelig glatbarberet Jeg mangler en gang imellem en pige til det sex man normalt ikke får derhjemme.

I am a young woman of high level, a perfect companion for a courteous, respectful and generous man to whom I offer a very exclusive service. During our relaxed meeting, you will. Er du til varm sex med en varmblodigt kvinde? Så kom og se mig imens. Jeg kan give dig kærestesex, pornosex eller liiige det du har lyst til. Jeg tilbyder alle cocktail. Kæmpe H-skåls silikonepatter og lækker våd mis som hun elsker at vise frem på cam. Se hende LIVE webcam lige nu. Er at træffe i Nr Åby fra fredag d. Jeg er høj, vejer 79 kg, har en lækker C-skål, stram mis og stram røv.

Piver når du trænger op i mig Altså på den frække m. Sweet Fanta Jylland Hejsa frække du kan møde mig Brit til et liderligt vådt frækt blow job og sex i naturen ved Fredericia afkørsel 61 i dag mandag Jeg er en fræk moden dansk pivfræk kvinde på ,49 år med store ægte E skåle babser bløde kvindelige kurver en fræk våd stram mis og en stor blød røv.

Hej Søger en gravid kvinde til sex, du skal være så langt henne i graviditeten at det ikke længer kan skjules. Du kan sende billeder af dig selv og din gravide mave på e-mail eller MMS. Jeg betaler selvfølgelig et passende beløb for et IRL møde, alt efter hvor meget du er villig til. Diskret ældre ægtepar søges. Er der et ældre ægtepar som mangler en extra mand til hustruen så hun kan få en ordentlig omgang sex. I will make your fantasies come true.

Jeg søger en kvinde der kunde tænke sig at tage en glatbarberet pik i munden. Jeg er 55 år. Hurtige penge til ung pige. Ung frisk tøs søges til et hurtigt blow i bil. Ingen krav om at du skal være porno model. Hop ind, få betaling, og giv blow Skriv skriv skriv Krav: Under 28år, Skriv på vildpor hotmail. Herren tilbyder fræk leg med sin tøs. Vi er et mega frækt kinky par på m 25 år og k 43 år. Vi tilbyder alt fra fræk kæreste sex, til det lidt frækkere Feks dominans til tøsen eller til dig.

Jeg er en fræk muskuløs fyr på 25 år, jeg er dominant af natur. Herren og tøsen Sydjylland herrenogtoesen hotmail. CrossDresser Miss Dina Nordjylland Jeg hedder Stefania Bell,jeg er en super liderling porn Stjerne Blondine skonhed føste gang i Danmark. Jeg er 25 år gammel,meget sexet,varm,meget raffineret,elegant, stilfuld,meget naturling sensuel, hoj,vejer 68kg,store bryster og 21cm P Halløjsa i det skønne vejr Jeg er en bifyr på 27 som er meget erfaren indenfor escort branchen både med kvinder og mænd: Hej Søger en slank, fræk sted-datter til fantasi.

Du tænder på tanken om at forføre din stedfar. Pirre ham til han ikke kan modstå din stramme fisse. You name it Jeg er slank, cm, velholdt mand på 45 år. Jeg er en 46 årig blond kvinde med fyldige former - erotisk buttet. Jeg kører ud til gentlemen, som primært tænder på analsex. Fransk og dansk er selvfølgelig også inkluderet i prisen. Alt er med kondom, så ingen spørgsmål, tak En halv time kr En time kr Vi søger kun i dag fra kl 20 hos dig og frem.

Skulle der være i være flere om hende så kontakt os og lad os tage den der fra. Hejsa, hun er 34 70 75f fræk tøz vi søger gentlemen til at for kæle hende og bruge hendes huller, hun er til blid dominans hvor du tager styrringen og let.

Du må gerne være dominerende. Kontakt mig via mail. Jeg er gift, men går lidt og drømmer en gang imellem om noget hemmeligt nærvær, så hvis du er kvinden, så kontakt mig gerne på min emai. Mit navn er Christian, jeg er 28 år, 1. Jeg har brunt hår og ellers en pæn og renlig fyr som er almindelig af bygning: Dette er helt nyt for mig og ikke noget jeg normalt gør. Jeg er på hotel i aften og nat. Jeg har leget med tanken i et lille stykke tid. Må jeg fotografere din frække fisse for penge?

Jeg samler på closeup billeder af skønne fisser i alle aldre, former og udseende. Må jeg sprede den samtidig, evt. Har du også lyst til blid sex.. Fræk og våd sex.. Måske et klap bag i når du er lige ved at komme imens jeg tar dig bagfra.. Jeg elsker også at slikke fisse.. Og gerne ældre kraftige kvinder.. Jeg er selv Kolding - Vejle - Fredericia - Horsens.

Uringivende kvinde søges af gavmild mand - tjen op til kr. Pæn moden og gavmild mand søger kvinde som vil give urin, evt. Slikker gerne dit endehul også. Ikke interesseret i yderligere sexuelle ydelser.

Sapioseksuel escort mette

Nationen fastsaetter Paalaeg ved sine Repraesentantere. Allerede dets uordnede Form, "sex fredericia escort umag", hvori de forskjelligste Ting ere kastede om hinanden, maa massage escort sex frække nudister et stserkt Argument for at henf0re det til Underhandlingernes forste Stadium. Search the history of over billion web pages on the Internet. Saaledes kunde jeg anvende dette vsesentlig for0gede Materiale ved Udarbeidelsen af mit naeste Skrift. Efter Alins Mening er det overfl0digt at aftrykke disse Dokumenter paa ny ; men han synes dog ikke helt utilb0ielig til at anerkjende, at nogle Grunde kunde tale derfor. Det er dette Afsnit, som betegnes med den her anvendte Benaevnelse, Tanks f0rste Sendelse. Tank de la commission de Vous assurer, que Vous me trouverez bien dispose a acceder aux sex fredericia escort umag qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norvegien, et prealablement redonner la paix au Nord, savoir la cession de Friderichsteen et la remise du pouvoir executif dans les mains de la nation; mais je desire Vous parler confidentielle- ment sur la maniere d'arranger les affaires, qui nous tiennent mutuellement a coeur pour le salut des peuples Scandinaves et qui ne pourront etre mieux traitees qu'a une entrevue r apres treve conclue.

PORNO BEHÅRET TANTRA MASSAGE